Kurset gør dig klar til at arbejde efter GMP-reglerne, og du vil forstå, hvilke krav der er til dig, som skal arbejde i produktionen. Samtidig forstår du det mindset, det kræver at fremstille sterile lægemidler.
På to dage får du et grundlæggende kendskab til de gældende GMP-regler for fremstilling af sterile lægemidler, og du lærer, hvordan virksomheder arbejder med reglerne i praksis.
Vi stiller skarpt på, hvordan GMP-regler sikrer, at lægemidlet altid har den rette kvalitet. Du får viden om emner som aseptisk arbejdsteknik, personalets adfærd, krav til sluser, lokaler og indretning.
Du lærer om mikrobiologi i forbindelse med produktionshygiejne. Du får også forståelse for håndtering af miljømonitorering, røgstudier og mediefyld.
Kurset veksler mellem oplæg, quiz’er, spil og praktiske øvelser. Teorien suppleres med underviserens egen praktiske erfaring fra den farmaceutiske industri.
På den måde får du både et teoretisk og praktisk grundlag til at forstå og efterleve kravene.
Efter kurset har du den rette forståelse for, hvad der er vigtigt i fremstilling af sterile lægemidler og ikke mindst, hvad du skal være opmærksom på i din adfærd.
Derved er du klar til at blive trænet til det daglige arbejde i virksomheden.
Dette kursus kan også flyttes ud i virksomheden - se her
På dette kursus møder du:
Louise Schou Petersen, uddannelseskonsulent, Pharmakon
Det er en forudsætning for kurset, at du har deltaget i et kursus om GMP.
Det kunne for eksempel være Grundlæggende GMP for nye operatører eller GMP1.
Kurset er designet til operatører, der er nye i en GMP reguleret produktion af sterile lægemidler.
Det er en forudsætning for kurset, at du har deltaget i et kursus om GMP.
Kurset er et 2-dages kursus uden overnatning.
Dag 1: 09.00 - 16.00