farmakonomuddannelsen_leder_studievejledningen1200x630

Farmakonomuddannelsen søger censorer til censorkorpset

Vi søger censorer til alle prøver på farmakonomuddannelsen, der har ekstern censur. Som censor på farmakonomuddannelsen skal du have indgående kendskab til uddannelsens teoretiske og praktiske del, læringsmål og undervisningsmetoder.

Gældende for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2030

I henhold til BEK nr. 624 af 02/06/2025 Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) opslås censorater i censorkorpset for farmakonomuddannelsen for perioden 1. april 2026 – 31. marts 2030.

Der kan ske såvel ny beskikkelse som genbeskikkelse. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker censorerne efter indstilling fra farmakonomuddannelsens censorledelse.

Censors rolle og ansvar

Vi søger censorer til alle prøver på farmakonomuddannelsen, der har ekstern censur. Som censor på farmakonomuddannelsen skal du have indgående kendskab til uddannelsens teoretiske og praktiske del, læringsmål og undervisningsmetoder.

Du skal have kompetencer inden for et eller flere af de faglige områder, der indgår i uddannelsen, samt viden om uddannelsens anvendelsesområder herunder kendskab til aftagernes faglige praksis og behov. Dette skal du beskrive i ansøgning eller cv.

Du skal desuden medvirke til behandling af eventuelle klage- og ankesager, deltage i dialogmøder med censorledelsen, censorkolleger og eksaminatorer, og holde dig ajour med gældende bekendtgørelser med relevans for censorrollen.

Censorkvalifikationer

Du skal som minimum have tre års erhvervserfaring som farmaceut eller farmakonom på enten privat- og/eller sygehusapotek. Hvis du har en uddannelsesbaggrund som farmakonom, skal du dokumentere relevant videreuddannelse (fx diplom- eller masteruddannelse).

Du skal være erhvervsaktiv på enten privat- eller sygehusapotek på ansøgningstidspunktet og beherske det danske sprog fremragende både skriftligt og mundtligt.

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring:

  • som uddannelsesansvarlig for farmakonomstuderende
  • med tværprofessionelt arbejde i sundhedsvæsenet
  • med udviklings- og forskningsarbejde.

Ansøgning

Send en kort begrundet ansøgning, CV og eksamensbevis senest 30. oktober 2025.

I din ansøgning skal du tilkendegive og begrunde, hvorfor du mener at være kvalificeret som censor.

Hvis du er farmakonom, skal du i dit CV kort redegøre for, hvordan din efter- eller videreuddannelse er relevant for censorrollen.

Ovenstående uploades via https://www.pharmakon.dk/sendtil/fku. Under ”Modtager” vælger du dokumenter til farmakonomuddannelsen. I kommentarfeltet bedes du anføre, at dine dokumenter vedrører censoransøgning. Der indkaldes ikke til samtaler.

Beskikkelsesproces

Farmakonomuddannelsens censorledelse rådfører sig med uddannelsens ledelse med henblik på sammensætning af censorkorpset. Sammensætning sker ud fra en samlet vurdering af faglige kvalifikationer og kompetencer.

Censorledelsen indstiller herefter de udvalgte kandidater til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som beskikker det nye censorkorps for perioden 1. april 2026 – 31. marts 2030.

Vi opfordrer særligt mænd til at søge for at fremme kønsmæssig balance i censorkorpset. Det kan i tilfælde af skæv kønsfordeling blive søgt dispensation hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Aflønning

Der aflønnes efter statens takster for censorvederlag, sats B. Hertil kommer dækning af rejseudgifter og evt. udgifter i forbindelse med overnatning efter gældende takster. Se gældende takster: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2001/12407

Spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du sende en mail til censorforperson Camilla Lauemøller på 183cl@apoteket.dk, næstforperson Anne Thim Enok på 109ate@apoteket.dk eller kontakte uddannelseschef Hassan Salmasi på has@pharmakon.dk.

farmakonom_2022-8328

Om farmakonomuddannelsen

Farmakonomuddannelsen uddanner fagligt kompetente og engagerede farmakonomer, der dagligt gør en forskel for borgere, patienter og pårørende, samt bidrager til øget medicinsikkerhed i samfundet. Uddannelsen er en offentlig videregående uddannelse, der af Danmarks Akkrediteringsinstitution er vurderet til at være på professionsbachelorniveau. Uddannelsen varer 3 år, og der går ca. 800 studerende på uddannelsen.

Læs mere om farmakonomuddannelsen