Der har de sidste mange år været fokus på at arbejde mere og bedre sammen i det danske sundhedsvæsen – både internt og på tværs af sektorer og professioner. Dette projekt er en del af en specialeafhandling i social- og samfundsfarmaci fra Københavns Universitet og skal være med til at belyse, hvilke faktorer der synes at påvirke samarbejdet i den danske primærsektor.
Der har de sidste mange år været fokus på at arbejde mere og bedre sammen i det danske sundhedsvæsen – både internt og på tværs af sektorer og professioner. Men hvordan står det til med samarbejde i den danske primærsektor - og mere specifikt: hvordan arbejdes der sammen mellem apoteket og lægen? De to faggrupper er ofte i kontakt med hinanden, og tidligere studier fra Australien, England og USA peger på otte faktorer, som synes at påvirke samarbejdet mellem farmaceuten og lægen. Faktorerne indebærer geografisk placering, sundhedsydelser, personlig relation, tillid, kommunikation, rollefordeling, faglig respekt og initiativ til samarbejde.
Dette projekt er en del af en specialeafhandling i social- og samfundsfarmaci fra Københavns Universitet og skal være med til at belyse, hvilke faktorer der synes at påvirke samarbejdet i den danske primærsektor.
At beskrive hvad der kendetegner de danske apotekers tværfaglige samarbejde med den alment praktiserende læge i primærsektoren. Dertil undersøges hvilke faktorer som er fundet i litteraturen, der påvirker graden af samarbejde set fra apotekets perspektiv.
Data indsamles kvantitativt ved udsendelse af et elektronisk spørgeskema til apotekerne i Netværk for apotekspraksisforskning via mail. Data behandles som beskrivende data og er med til at kortlægge, hvilke af de otte tidligere nævnte faktorer der påvirker samarbejdet i den danske primærsektor.
Publikationer:
Resultater fra projektet er lagt ud på netværkets Facebook-gruppe
Interprofessional Communication Between Pharmacy and General Practice. Abstract and oral presentation at the Nordic Social Pharmacy Conference 7-9 juni 2023, Tromsø, Norway. (Abstract to be published in Research in Social and Administrative Pharmacy later this year).