netvaerk-for-udvikling-af-apotekspraksis-logo-baggrund

Sammen om apotekets kerneopgave - NYT PROJEKT

Projektet adresserer manglende klarhed og enighed blandt personalet om apotekets kerneopgave.

Baggrund

Projektet adresserer manglende klarhed og enighed blandt personalet om apotekets kerneopgave. Dette skaber forvirring om arbejdsroller, mistrivsel og lav motivation. Uklare forventninger påvirker både tilfredshed og præstation negativt. En fælles forståelse af kerneopgaven kan styrke arbejdskulturen, øge motivationen og forbedre trivsel. Workshops og medarbejderinddragelse er effektive metoder til at afklare roller og skabe bedre samarbejde.

Formål

Projektet skal undersøge, hvordan en fælles forståelse af apotekets kerneopgave kan forbedre medarbejdertrivsel.

Problemstillinger

  1. Hvordan påvirker manglende enighed om kerneopgaven trivsel og arbejdsroller?

Kan en klar kerneopgave forbedre samarbejde, motivation og tilfredshed?

Projektets design og metode

Alle medarbejdere opfordres til at deltage aktivt i projektet, som er frivilligt og anonymt.

  • Før intervention
    • Information til medarbejderne om formål og proces ved interne møder
    • Udsendelse af spørgeskemaer til at måle medarbejdernes udgangspunkt i forhold til forståelse, arbejdsglæde, motivation og succesoplevelser.
  • Intervention:
    • Workshop for at skabe en fælles definition af kerneopgaven.
    • Den fælles kerneopgave afprøves gennem de daglige arbejdsprocesser.
  • Efter intervention:
    • Udsendelse af spørgeskemaer igen for at måle ændringer i forståelse, trivsel og motivation.
    • Observationer af arbejdsprocesser som supplement til spørgeskemasvarene.

Dataanalyse

Kvantitativ analyse af spørgeskemasvar før og efter interventionen. Kvalitative observationer analyseres som supplerende data.

Tidsplan

Tidspunkt

Opgave

Maj-August 2024

Rolleanalyser (iflg. Kvalitetsstandarder), spørgeskemaer, research og forberedelse

September-Oktober 2024

Personale bliver præsenteret og klædt på til deltagelse i projekt, introduceret til spørgeskema besvarelse, forberedelse til workshop

Slut oktober 2024

Afholdelse af workshop

November-december 2024

Implementering af den nye fællesforståelse af kerneopgave defineret til workshop (løbende evaluering af implementering plan og tilpasning)

Januar 2025

Opfølgning, evaluering

Organisering

Samara Saady,
Behandlerfarmaceut (ansvar for IT, information og uddannelse)
Randers Løve Apotek, projektleder 

e-mail: 011sas@apoteket.dk

Mobil: 71 75 60 88

Naser Balderlou Jensen, Apoteker af Randers Løve Apotek
Ledelsesstøtte, sparring, finansiering

Ibtihaj Al-Ogaili, Stedfortræder for apotekeren, Kvalitetsansvarlig Ledelsesstøtte, sparring

Dette projekt hører under Netværk for Udvikling af Apotekspraksis

Formidling

Resultaterne formidles internt til apotekets personale gennem møder, hvor effekten af den fælles kerneopgave gennemgås.

Derudover overvejes at indsende et abstract til FIP (International Pharmaceutical Federation) med henblik på at præsentere resultaterne ved næste års konference. Resultaterne kan også deles i relevante fora som Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (NUAP) eller fagtidsskriftet Farmaci, hvis de har bredere interesse.

Projektfakta
Finansiering
Randers Løve Apotek bidrager med financiering, ledelsesstøtte og sparring.
Kontakt
Startdato
1. maj 2024
Publikationer