Styrk din rådgivning med e-kurset ”Lær, træn og læs”
”Lær, træn og læs” er en e-læring med 100 emner om lægemidler og sygdomme.
Har du brug for en opdatering på mange emner og gerne kort vil opdateres på årstidens aktuelle emner som fx, lus, forkølelse eller bare lige skal have fakta på plads om hypertension og migrænemidler, så er et abonnement på Lær, træn og læs relevant. Lær, træn og læs vælges, når du gerne vil have et meget bredt materiale, der er målrettet apotek.
Lær, træn og læs består af præsentationer med fyldige noter, hvor det mest relevante i forhold til kommunikation med kunden er med. Derudover er der opgaver, hvor præsentationens pointer gennemgås. Til de fleste emner er tilknyttet en eller flere cases. Casen efterligner dialogen med kunden i skranken og fremhæver, et eller flere af de typiske kunderelaterede problemer inden for emnet. Endelig kan hvert emne afsluttes med en test.
Med Lær, træn og læs bestemmer du selv tid, sted og tempo. Hele apoteket har adgang til alle emner, så I kan eventuelt fordele dem efter behov og interesse mellem jer. Du bestemmer selv, om I vil gennemgå det som selvstudie eller i mindre grupper sammen.
Hver medarbejder tilgår Lær, træn og læs med de adgangskoder, som allerede bruges til apotekets intranet. Når du er logget ind, kan du se en liste over alle emner. Når emnet er gennemgået, afsluttes med test og emner markeres som gennemført. Du får derfor nemt dokumentation for personalets kompetencer i forhold til faglige anbefalinger, jf DDKM 1.8, da det fremgår af medarbejderens profil.
Målgruppen for Lær, træn og læs er apoteksansat farmaceuter og farmakonomer, der ønsker at træne og dokumentere faglige kvalifikationer inden for rådgivning. Tilbyder I ekstern undervisning til jeres samarbejdspartnere, er I velkomne til at bruge Lær, træn og læs i jeres eget navn.