Formålet med uddannelsen er at give farmaceuterne kompetencer til at udføre genordination af visse lægemidler og ordination af dosisdispensering med tilskud.
Om uddannelsen
Uddannelsen omfatter en læsepakke bestående af pensum samt supplerende læsning med links til relevant gældende lovgivning. Det er vigtigt, at du har orienteret dig i læsepakken inden første kursusdag. Du skal have sat dig grundigt ind i pakken inden eksamen. På kursusdag 1 gennemgår vi bl.a. behandlerfarmaceutens pligter og ansvar, herunder vurdering af, om patienten er i stabil behandling samt journalføring og kommunikation med patienter og sundhedsprofessionelle.
Kursusdag 1 afholdes online og varer fra klokken 9-16.30 (med check-in fra 08.45). Det er et krav at have kamera på og være tilstede under hele undervisningen.
På kursusdag 2 er der træning af behandlerfarmaceutens kompetencer gennem patientcases.
Kursusdag 2 afholdes med fysisk fremmøde på Hotel Severin i Middelfart og varer fra klokken 09.30 til 17.00. Uddannelsen afsluttes med en elektronisk eksamen, som varer fra klokken 08.30 til 09.30.
Praktiske oplysninger
Hvad skal du have styr på inden kursusstart? Når du planlægger dine kursusdage, skal du være opmærksom på, at du inden kursusdag 1 skal have orienteret dig i læsepakken. Du skal have sat dig grundigt ind i læsepakken inden eksamen. Hvis du har en personlig apoteksmail (apoteksnummer+ initialer@apoteket.dk) beder vi dig anvende denne ved tilmelding, da du skal anvende en personlig apoteksmail til eksamen. Har du ikke en personlig apoteksmail, oplyser du blot en anden mailadresse og vil efterfølgende blive tildelt en midlertidig apoteksmail til eksamen.
Selve tilmeldingen
Kursusdatoer i forår 2025:
Det er en betingelse, at kursusdag 1 og 2 er gennemført inden eksamen. Eksamen er elektronisk og kræver ikke fremmøde. I god tid inden eksamen skal du teste din adgang og du vil modtage eksempler på eksamensspørgsmål.
Alt det med småt
Tilmeldingen til kurserne er bindende. Bliver du forhindret i deltagelse på kursusdag 2, kan du ikke få dine udgifter refunderet. Ved få tilmeldte kursister, vil holdet ikke blive oprettet.