Oversigt over vores GMP-kurser
GMP er vigtigt i de fleste af vores kurser. Vi har her forsøgt at gruppere nogle af de kurser, hvor kernen er GMP, så du forhåbentlig hurtigt kan finde det rette kursus.
GMP er vigtigt i de fleste af vores kurser. Vi har her forsøgt at gruppere nogle af de kurser, hvor kernen er GMP, så du forhåbentlig hurtigt kan finde det rette kursus.
GMP-lovgivning definerer de rammer, du arbejder indenfor. På vores kurser lærer du, hvordan du skal forstå kravene, hvordan eventuelle afvigelser eller ændringer skal håndteres og hvordan risikostyring kan bruges til at vurdere de enkelte trin og procedurer i arbejdsgangene. Det gør, at du fremover både kan overholde reglerne og forstår at vurdere dem i den rette sammenhæng og tilrettelægge procedurerne korrekt.
Uanset, hvor i produktionen du arbejder, skal du følge GMP-lovgivningen, så lægemidlet har den størst mulige kvalitet, når patienterne modtager det. Jo bedre du og dine kolleger forstår arbejdet og fastholder jeres viden på området, jo bedre er I til at forbedre procedurerne og forebygge fejl ved at styrke og udvikle arbejdsgangene.
Fejl kan opstå under fremstillingen, både som større og omfattende hændelser, og når en enkelt procedure fraviges. Derfor gennemgår vi grundigt de mulige årsager og lærer dig at forudse, hvor lignende fejl kan opstå, så du kan forebygge og undgå fejl. Med andre ord så ser vi kritisk på, om fejlen skyldes procedure, proces eller system. Når vi kender årsagen, kan vi korrigere fejlen og forebygge, at lignende fejl opstår. Du lærer, hvordan du systematisk kan spotte potentielle fejl og sikre, at de ikke opstår.
På vores kurser lærer du blandt andet, hvordan situationer løses mere sikkert, og mange af de teknikker og værktøjer du lærer på et kursus, kan du også bruge til andre områder. Derfor løfter du kvaliteten af hele dit arbejde med et GMP-kursus, fordi din viden kan genbruges i mange sammenhænge.
På vores GMP-kurser gennemgår vi blandt andet:
Herudover har vi ofte fokus på, hvordan du kan optimere dit arbejde med risikostyring for at opnå det rette niveau, samt hvad afvigelseshåndtering, ændringskontrol og CAPA helt præcist betyder i praksis. På flere af kurserne berører vi også GDP.
Se alle vores GMP-kurser her
Har du brug for en introduktion til GMP, eller har du ikke mulighed for at deltage i et kursus, er GMP e-læring noget for dig.
Læs mere her
De fleste GMP-kursister arbejder allerede i life science-industrien og er uddannet til og trænet i branchen. Din uddannelsesmæssige baggrund er derfor mindre vigtig i forhold til at vælge det rigtige kursus. Deltagerne på Pharmakons GMP-kurser er typisk farmaceut, kemiker, biolog, ingeniør, farmakonom, procesteknolog, bioanalytiker, mejerist eller håndværker, men vi ser også kursister med andre uddannelser bag sig. Da markedet og lovgivningen udvikler sig løbende, er det uanset din baggrund vigtigt, at du følger med i cGMP og efteruddanner dig.
Måske kommer du fra en anden branche og har brug for nye kompetencer, så du er klar til det meget standardiserede arbejde i life science industrien. Så kan du med fordel vælge kurset Grundlæggende GMP.