Dette kursus er til dig, der er ny i lægemiddelproduktion.
På dette kursus vil du opnå en omfattende forståelse af GMP-reglerne og deres afgørende rolle i at sikre produktionen af ensartede lægemidler af høj kvalitet.
Du vil blive introduceret til arbejdet i overensstemmelse med kravene ved hjælp af SOP'er og forstå vigtigheden af løbende dokumentation af dine opgaver.
Kurset giver dig indsigt i mikrobiologi og produktionshygiejne, samt hvordan rengørings-og desinfektionsprocesser støtter disse. Derudover vil du forstå betydningen af korrekt omklædning i forhold til GMP-standarder.
Du vil lære at deltage aktivt i pharmaindustriel produktion efter gældende forskrifter og under overholdelse af GMP-regler.
Kurset ruster dig til at håndtere råvarer, emballage og færdigvarer korrekt, hvilket er afgørende for de daglige opgaver, du vil støde på ved produktion af lægemidler.
På dette kursus møder du:
Helge Rolighed Christensen, uddannelseskonsulent, Pharmakon
Helle Bøg, uddannelseskonsulent, Pharmakon
Ivan Thage, ITH Pharma ApS
Dette er et AMU-kursus
Kurset er et begynderkursus til faglærte eller ufaglærte, som er nye i medicinalbranchen. Kurset egner sig også til dig, som ønsker en fremtid i medicinalindustrien.
Kurset er et 5-dages kursus uden overnatning.
Alle dage: 08.30 - 15.50