Få repeteret kravene til aseptik og aseptisk arbejde og adfærd samt et løft til kvalitetskulturen i dagligdagen. På kurset gennemgår vi blandt andet de videoer, som deltagerne kommer med og der gives feedback på disse samt forslag til gode vaner fremadrettet.
Aseptisk adfærd er fundamentet i sikker fremstilling af sterile farmaceutiske produkter, hvor ethvert led i processen spiller en kritisk rolle for at forhindre mikrobiel kontaminering.
Du har styr på din omklædning, forståelse for aseptik og styr på den aseptiske adfærd i dagligdagen – eller har der mon sneget sig nogle uhensigtsmæssige vaner ind?
På dette kursus får du en repetition af kravene til aseptisk arbejde i en produktionsafdeling og vi sætter fokus på hensigtsmæssig adfærd og arbejdsmetoder med udgangspunkt i kravene i EudraLex Part 1,
Annex 1.
Vi kommer omkring udfordringerne ved udførelse samt overvågning af aseptisk arbejde og fokus vil især være på personalets mindset samt kvalitetskultur i dagligdagen.
Så har I en problemstilling, der er vanskelig eller eventuelt en proces, der giver anledning til monitoreringsoverskridelser, har I mulighed for at sende en kort videosekvens eller beskrivelse, som vi kan bruge som udgangspunkt for en case under kurset.
Der vil således kunne gives konstruktiv feedback på arbejdsmetoder og processer, hvor fokus vil være på de gode vaner fremadrettet.
Kurset har en høj grad af deltageraktivitet og er et ”must”, hvis du gerne vil sikre kvaliteten af dine aseptiske teknikker og adfærd.
Dette kursus kan flyttes ud i virksomheden - se her
På dette kursus møder du:
Mette Maria Juul Sørensen, uddannelseskonsulent, Pharmakon
Anne Dahl, uddannelseskonsulent, Pharmakon