Kurset er et resultatgivende to-dages kursus til dig, der er operatør eller tilsvarende og skal sidemandsoplære dine kollegaer i praktiske arbejdsopgaver. Du lærer at træne efter en metode, der er tilpasset den måde hjernen lærer på, så træningen bliver både effektiv og en god oplevelse for alle.
Ifølge EU-GMP skal virksomheden sørge for, at kvalificerede trænere træner medarbejderne i deres arbejdsopgaver, og det skal jævnligt vurderes, om træningen er effektiv.
Effektiv træning afhænger af, at træneren er forberedt, at træningen er tilpasset hjernens måde at lære på, og at træneren kan vurdere, hvornår medarbejderen er kvalificeret til at udføre opgaven selv.
På dette kursus får du, med udgangspunkt i teori og praktiske øvelser:
• en metode til at forberede, gennemføre og følge op på sidemandsoplæring i praktiske opgaver
• baggrunden for, at træningsmetoden virker
• praktiske fif til at anvende træningsmetoden i et travlt produktionsmiljø med konstant drift og lange, støjende processer.
Træningsmetoden, som du på dette kursus lærer at anvende, er baseret på års forskning og erfaring og anvendes bredt inden for life science-produktioner.
Bagefter kan du tage træningsmetoden og værktøjerne med tilbage til din virksomhed og bruge dem i praksis. Som en del af træningsmetoden øver vi blandt andet at skabe et godt læringsmiljø og at give feedback, så du får også udvidet dine personlige kompetencer som træner.
Kurset indeholder mange øvelser, så du får rig mulighed for at prøve træningsmetoden i trygge omgivelser.
På dette kursus møder du:
Anne-Mette Simonsen, Senior Training Professionel, Novo Nordisk A/S
• din medarbejder kan træne nye kolleger i produktionen på en mere effektiv måde. Nye medarbejdere bliver hurtigt i stand til at arbejde selvstændigt, selv med vanskelige opgaver
• din medarbejder kan sikre, at træningen er i overensstemmelse med myndighedernes krav og virksomhedens standarder
• din medarbejder kan sikre, at nye medarbejdere får en god oplevelse af sidemandsoplæringen og føler sig kompetente.
Kurset henvender sig til operatører, som har mindst et halvt års erfaring fra life science, og som ønsker at træne kollegaer i praktiske opgaver. Du behøver ikke at have trænet før, men det forventes, at du har lyst til at gøre en forskel som træner.
Har du allerede erfaring med at træne nye kollegaer, kan kurset give dig inspiration og konkrete værktøjer til at forbedre din træning. Samtidig får du mulighed for at øve dine træning i trygge rammer.
Kurset er et 2-dages kursus uden overnatning.
Dag 1: 09.00 - 16.00
Dag 2: 09.00 - 16.00
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og mange praktiske øvelser. Teorien suppleres med underviserens egen praktiske erfaring i den farmaceutiske industri.