undervisningskonsulent_aps-3_6000x2500

Brænder du for kommunikation og rådgivning – og har du lyst til at undervise og formidle

Vi har plads til én mere i vores team og vil især gerne have en ny kollega, der brænder for rådgivning og kommunikation på apotek.

Hvad får du ud af at være ansat hos os?

Du får mulighed for at arbejde professionelt med faglig formidling og undervisning. Alle undervisere gennemfører en pædagogisk grunduddannelse, hvor du får redskaber til lykkes endnu bedre med din formidling og undervisning.

Du får mulighed for at bidrage med efteruddannelse, der styrker dialogerne med kunderne ude på apotekerne. Det kan fx være i skranke eller medicinsamtaler. Dermed bidrager du i sidste ende til at kunderne hjælpes til at bruge deres medicin på en bedre måde.

Du bliver ansat på en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og vil være omgivet af kolleger med en passion for apotekernes sundhedsfaglige opgaver.

Lidt om jobbet

Vi har i disse år stor fokus på dialogerne med kunderne på apotekerne. Derfor skal vi bruge en underviser, der brænder for rådgivning på apotek og gode dialoger med kunderne om deres medicin.

De fleste af vores kurser afholdes rundt omkring i hele landet, og i perioder har vi travlt. Det kræver fleksibilitet både af os og dig. Til gengæld har du på andre tidspunkter mulighed for afspadsering.

Vores ønsker til dig er, at

  • du er uddannet farmakonom eller farmaceut
  • du har lyst til at undervise og formidle din viden
  • du har erfaring fra hverdagen på et apotek
  • du brænder for kommunikation og rådgivning
  • du er god til at kommunikere og har værktøjer, du kan trække på
  • du har mod på at rejse rundt i Danmark og holde kurser
  • din arbejdsplads er på Pharmakon i Hillerød
  • du skal have lyst til at indgå i teambasseret samarbejde med dine kolleger.

Lidt om os

Pharmakon udvikler og udbyder efteruddannelse til farmaceuter og farmakonomer på apotek. Vi tilbyder sektorspecifikke kurser og uddannelser, som fx kurser i medicin- og compliance samtaler, uddannelse til behandlerfarmaceut samt mentalisering til apotekerne. Vi tilbyder også kurser i farmakologiske emner med fokus på at omsætte viden til praksis i dialogen med kunderne på apoteket. Vi arbejder sammen i et stærkt, fagligt miljø, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab og vores mål er at levere den bedste efteruddannelse til apoteksansatte.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten.

Har du spørgsmål til jobbet

Har du spørgsmål til jobbet eller lyst til at møde os, så ring til afdelingsleder Lærke Poulsen tlf. 4820 6291 eller mobil 2345 0146. Vi giver også gerne en kop kaffe.

laerke_poulsen
Lærke Poulsen
Afdelingsleder, Cand.pharm.
+45 48 20 62 91

Interesseret?

Send din ansøgning og CV senest tirsdag den 27. august 2024 via ”Jobindex"

Vi holder samtaler i uge 37 og 38.

Om Pharmakon

Pharmakon leverer efter- og videreuddannelse samt konsulentydelser til ledere og medarbejdere i life science og apotekssektoren. Vores fokus er kvalitet og medicinsikkerhed. Pharmakons historie startede med Farmakonomskolen, der uddanner farmakonomer – en sundhedsuddannelse på professionsbachelorniveau.

Vores konferencecenter er for alle – også dem, der ikke har med lægemidler at gøre. Indtjeningen fra konferencecenteret omsættes til forskning og udvikling indenfor medicinsikkerhed. Pharmakon er ejet af Danmarks Apotekerforening.

Pharmakon er en flad organisation med ca. 130 ansatte, hvor nye medarbejdere hurtigt kommer til at kende kolleger på tværs af afdelingerne. Virksomheden er helhedstænkende, og der er
ikke langt fra beslutning til handling.

Der er stor fokus på medarbejdertrivsel, og vi passer godt på hinanden. Pharmakon er beliggende i Hillerød, og der arbejdes løbende med at skabe fantastiske faciliteter for både medarbejdere, studerende, kursister og gæster.